Som medlem af Møns Klatreklub er du en del af et fællesskab omkring klatring.
Møns Klatreklub er ikke et træningscenter, og du kan ikke forvente service fra foreningen. Som medlem har du adgang til klubbens faciliteter og aktiviteter, og du har ansvar for at passe på tingene, rummene og selvfølgelig på andre klatrere. Først og fremmest er du med til at passe på og udvikle kulturen omring klatring her på Møn.
Møns Klatreklub er en lille forening, og alt fra regnskab til rutebyg og træning klares af frivillige. Så giv gerne en hånd, hvis du ser, at der er behov for det!
---
Som medlem af Møns Klatreklub har du adgang til:
- bouldervæg i MOENA Mønshallerne i åbningstiderne (som annonceret i kalenderen)
- lånesko
- deltagelse til træning udbudt i din aldersgruppe
- deltagelse i klubbens arrangementer
- deltagelse i den årlige generalforsamling
- Dansk Klatreforbunds gæsteklatreordning
- rabat på alle køb i Spejdersport (10% for medlemmer)
- rabat på alle køb i Friluftsland (10 % for medlemmer og 20% for frivillige: trænere, værter og bestyrelsesmedlemmer)
- udstyr til rebklatring (udlånes til medlemmer med instruktørbevis eller tilsvarende erfaring)
---
Hvordan dokumenterer jeg, at jeg er medlem af Møns Klatreklub?
App:
- download appen "Klubmodul" på en smartphone
- log ind med dit brugernavn og din adgangskode
- tryk på det lille kortikon i øverste højre hjørne
Web:
- gå ind på "min Profil"
- Tryk på den grønne "medlemskort"-knap